Dette orienteringsbrev udsendes til alle medlemmer af Elsegårde Vandværk med følgende emner: - Vandafbrydelse den 9. marts. - Alarm- og styringssystem. - Arbejdsdag den 5. maj. - Generalforsamling 2013 den 7. juli kl. 13.
Vandafbrydelse den 9. marts Vi havde desværre en længere vandafbrydelses lørdag den 9.
marts. Vi regner med at fejlen udelukkende skyldtes denne løse forbindelse i den eksisterende filterstyring, i modsatte fald vil vi i bestyrelsen overveje hvorvidt, det er nødvendigt at flytte filterstyringen over på den nye styring. Alarm- og styringssystem til overvågning af vandforbrug Det nye alarmsystem er nu idriftsat og funktionsdygtigt. -
Forhøjet nat-flow, der indikere et ledningsbrud - For lav vandstand i råvandstanken. (mindsker risikoen for vandafbrydelse) -
Desuden styrer det nye system
råvandspumpen. Bestyrelsen vil blive varslet med SMS - beskeder, og kan derfor reagere tidligere. Så vi kan forhåbentlig undgår vandafbrýdelser, som 9. marts. Vi er i bestyrelsen glade for endelig at have fået etableret overvågning af evt. ledningsbrud i form af nat-flow overvågning. Desuden er vi glade for at have valgt et system, som kan udbygges efter behov, og derved sikre at vandværket kan leve op til skærpede lovkrav fremadrettet. Arbejdsdag den 5. maj Vi vil fra bestyrelsens side gerne indbyde alle medlemmer til en arbejdsdag: Søndag den 5. Maj kl. 13.00. til kl. 19.00. Formålet med arbejdsdagen er at færdiggøre byggeriet af vandværkshuset, beskære og fjerne beplantningen omkring vandværket samt rengøre og rydde op i og omkring vandværket. Vandværket byder på en forfriskning i løbet af eftermiddagen. Alle, der har interesse i at sikre en fortsat sikker og stabil drift af vandværket, er velkomne. Tilkendegivelse om deltagelse eller ej kan ske på: www.elsegaardevand.dk/arbejdsdag eller telefon 8634 1283. - gerne inden 1. maj.
Generalforsamling 2013. Bestyrelsen har på det seneste bestyrelsesmøde besluttet at flytte vandværkets årlige generalforsamling fra sidste weekend til første weekend i juli måned. Derved vil generalforsamlingen igen som tidligere falde på samme dag som grundejerne på Blushøjvej afholder generalforsamling. Der afholdes derfor generalforsamling: Lørdag den 7. juli kl. 13.00. Forslag til generalforsamlingens dagsorden skal være formanden i hænde senest den 1. juni. På bestyrelsen vegne og vel mødt til arbejdsdag 5. maj Asbjørn Thyregod |
Nyheder >